Byggeri ved Ejby Mosevej 30

Til grundejerforeningerne i Glostrup,

I Ejby kæmper vi en kamp for at kommunen skal overholde de kommuneplaner der vedrører et 50.000m2 stort areal ud til ringvejen, Ejby Mosevej 30.

Grunden er solgt til AKF, en kapitalfond, som ønsker at bygge næsten 3 gange så meget som kommuneplanerne tillader. Planer giver plads til omkring 180 boliger, de ønsker at bygge 463.

Flere borgere har spurgt kommunalbestyrelsen direkte og borgmesteren samt formanden for vækst og byudvikling Henrik Lund ønsker ikke at garantere at de holder sig til kommuneplanerne. De ønsker heller ikke at lave en helhedsplan for området.

Bygges der boliger i det omfang som AKF ønsker vil det give et stort pres, ikke kun på Ejbyskolen, men i høj grad også Nordvangskolen og Skovvangskolen. Ejbyskolen er en lille skole og da der ikke foreligger konkrete planer for udvidelse skal børn fra 462 boliger fordeles på resten af byens skoler.

Dette er en sag der udvikler sig måned for måned og ikke i en positiv retning for borgerne i Glostrup.

Der er nu næsten 600 underskrifter og 30 fulde sider med kommentarer alene fra borgerne i Ejby.

Er jeres forening i et område med en tom grund, eller anden form for udviklingspotentiale er der god grund til at skrive under. Kommunen tøver ikke med at ændre kommuneplaner eller lave tillæg til disse som derefter tillader byggeri som ikke passer ind i nuværende kvarterer, eller skaber pres på skolerne og infrastruktur uden at man har lavet en helhedsplan for området først.

Vi håber at i vil rundsende link til underskriftindsamling og Facebook gruppe til jeres medlemmer.

Facebook : Borgergruppen Ejby Mosevej 30

Underskriftindsamling
https://www.skrivunder.net/overhold_galdende_rammer_i_kommuneplanen_samt_lokalplan_el27?utm_source=web_share

Mvh
Martin
Formand, grundejerforeningen Brandsbjerg Syd