Den senest udmeldte tidsplan fra Brøndby Fjernvarme og Nordkysten, i forbindelse med fjernvarmeprojektet “Glostrup syd for banen”, er blevet fjernet fra Brøndby Fjernvarmes hjemmeside.
For at få en forklaring på hvorfor, har vi været i kontakt med Brøndby Fjernvarme. Forklaringen er at der er ved at blive udarbejdet en opdateret tidsplan (v.5) af Nordkysten.
Vi har også taget kontakt til Nordkysten for at få yderligere detaljer. Desværre er de ikke vendt tilbage endnu.
Vi har opfordret både Brøndby Fjernvarme og Nordkysten til at gøre deres for at forbedre kommunikationen, så beboerne i grundejerforeningen ved hvad de kan forvente, ikke mindst i forbindelse med planlægning af afkobling af gas.
Version 4 af tidsplanen kan findes her: Tidsplan v4