Hjælp til skolevej i forbindelse med fjernvarme

Hjælp til skolevej i forbindelse med fjernvarme

I forbindelse med udrulningen af fjernvarme her i Søndervangskvarteret, vil der blive arbejdet på skoleveje. Derfor er det også vigtigt at der bliver passet ekstra godt på børnene. Derfor har Nordkysten sat gang i et initiativ for at børnene skal kunne føle sig mere sikre på deres vej til skole, på de mørke morgener.

Citat fra Nordkystens skrivelse:
Vi kommer til at anvende en del tungt materiel og maskiner som vil påvirke skolevejen. Vi vil derfor tilføre ekstra mandskab til opgaven, som skal have fokus på børnene i området, for at børnene skal føle sig sikre i trafikken omkring vores arbejder.Vores ekstra mandskab vil blive udstyret med gule veste og vil stå ved de steder/veje, hvor vi arbejder. Børnene kan henvende sig til ham, så vi får hjulpet børnene godt og trygt igennem vejarbejdet. Vi vil stå til rådighed i tidsrummet fra kl. 07:00 til 08:30.

Skrivelsen fra Nordkysten er også blevet sendt direkte til Søndervangsskolen, så forældre der bor uden for foreningen kan blive informeret om dette tiltag.

Den fulde skrivelse kan hentes her: Hjælp-til-skole.pdf